|
"Børsens boganmelder og kronikmager, professor i ledelse Steen Hildebrandt,
Handelshøjskolen Århus Universitet, er aktuel med en dvd med tre timers
medrivende forelæsninger om ledelse, god ledelse, dårlig ledelse og farlig
ledelse.
Optagelserne stammer fra to forelæsninger i efteråret på Folkeuniversitetet i
Århus, hvor ledelsesprofessoren satte Danmarksrekord med over 400 tilhørere per
gang. Et sandt tilløbsstykke, hvor Steen Hildebrandt fra første minut indfanger
og fastholder sit publikum ved at downloade det abstrakte ledelsesbegreb til
noget absolut og håndgribeligt, der kommer os alle ved.
For ledelse kan bruges til såvel gode som onde formål, det bruges i krig og i
fred. Derfor er det uundgåeligt at tale ledelse uden at tale etik og moral,
fortæller han. Og derfor skal vi være varsomme med, hvem vi giver
ledelsesredskaberne til; hvilke motiver har de for at bedrive ledelse, spørger
Hildebrandt og understreger, at der jo altid er mennesker involveret, når der
ledes.
Og derfor må vi forholde os til, hvordan og hvorfor vi vil opnå ledelse i
kommunen, på hospitalet, i børnehaven, i virksomheden.
Dvd’en er absolut egnet til at blive meget klogere af under togturen eller i en
stille stund i stuen. Og der er planer om også at udgive den på lydbånd, så den
kan lyttes til under bilturen."
SUSANNE THOLSTRUP, Børsen - 9 marts 2007.
Hildebrandt om Ledelse.
Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden.
Steen Hildebrandt.
Ledelsesforlaget, 2007.
3 timer.
Pris: 250 ,- per. DVD incl. moms, excl. forsendelse
DVD'en er udsolgt
Se uddrag fra DVD'en her
|